jobopslag

Hvor tit ringer du på et jobopslag? Og hvorfor er det, at du nogle gange ikke gør det?

Typisk får jeg fire svar:

  1. Jeg kan ikke lide at ringe (det er grænseoverskridende og udenfor min komfortzone)
  2. Jeg ved ikke, hvad jeg skal spørge om
  3. Jeg har ikke tid til at ringe
  4. Jeg har viden nok

Måske har du tidligere fået et råd om, at du altid skal ringe på et jobopslag. Jeg anbefaler det selv (uden at være kategorisk), fordi du virkelig kan få værdifuld viden til at målrette din ansøgning og CV, men du skal have et klart formål med dit opkald. Jeg har siddet på den anden side af rekrutteringsbordet i 20 år. Her talte jeg med mange jobsøgere i årenes løb og kunne godt fornemme, når jeg fik en ansøger i røret, der følte sig presset til at ringe.

Til dig, der måske tænker: ”Kan man ikke få job uden at ringe på jobopslaget?”
Jo, det kan du godt (det har jeg selv gjort et par gange), men du kan virkelig også få meget værdifuld viden ved at ringe. Viden, som du kan bruge til at målrette din ansøgning og CV til jobbet.

Hvorfor er det så en god idé at ringe?

Det er det, fordi mange jobopslag i virkeligheden er et stykke dårligt kommunikationsarbejde. Du har sikkert allerede læst jobopslag med en ret overordnet og generel beskrivelse af jobbet, opgaverne, ønsker og krav til den kommende medarbejder. Så kender du sikkert også følelsen, når du oplever, at det er svært skrive en målrettet og topmotiveret ansøgning. Det er der ikke noget at sige til, når det er uklart, hvad du skal skrive dig ind i.

Der kan være flere grunde til et lidt generelt jobopslag. Nogle gange har arbejdsgiver genbrugt en tekst fra et tidligere jobopslag uden at nå at prioritere og rette til. Opslaget kan også være en ’kludetæppetekst’, der er gået på omgang i afdelingen, hvor flere i den bedste mening har skrevet på, hvad det også kunne være godt, at den nye medarbejder kunne, men det er bare ikke rigtig blevet prioriteret.

Opslaget er altså blevet afdelingens ønskeseddel, hvor det ikke er helt klart, hvad der er need-to-have og nice-to-have, når det gælder kompetencer og erfaringer. Det gør det svært for dig at afkode, hvad du skal slå på. Måske er det heller ikke ret tydeligt, hvilke opgaver du skal løse i stillingen. Det kan også være, at arbejdsgiver har valgt at skrive i jobopslaget, at dine opgaver vil blive tilrettelagt efter dine specifikke kompetencer. Det gør det svært at skrive dig ind i jobbet.

Det er her, at det kan være en stor fordel at ringe på jobopslaget, fordi du kan få værdifuld viden til din ansøgning. Ofte kan du ovenikøbet få info, som alle de andre ansøgere, der ikke ringer, ikke har adgang til – altså et forspring på viden.

I nogle tilfælde kan du faktisk også få en viden, der gør, at du vælger alligevel ikke at søge jobbet, fx et dårligt indtryk af chefen eller en fornemmelse af, at du ikke kan se dig selv i jobbet.

Hvad kan du spørge om?

Som udgangspunkt så spørg om det, som du er nysgerrig på at få uddybet og vide mere om. Du har sikkert allerede skrevet nogle spørgsmål ned, da du læste jobopslaget. En gylden tommelfingerregel er, at du har gjort dit hjemmearbejde, inden du ringer. Det betyder, at du går uden om spørgsmål, du allerede kan finde svaret på i jobopslaget, på hjemmesiden eller ved en hurtig søgning på Google. Til gengæld må dine spørgsmål gerne signalere, at du reelt er interesseret i jobbet, er velforberedt og virker til at spørge om noget, du gerne vil have svar på.

Her er et par eksempler til inspiration:

  1. Kan du sætte lidt flere ord på ansvarsområde og de konkrete opgaver, der skal løses i jobbet?
  2. Hvordan er opgaverne prioriteret?
  3. Hvilke kompetencer og erfaringer er vigtigst for stillingen? (hvis det ikke står tydeligt i opslaget)
  4. Hvordan ser en typisk arbejdsdag ser ud?
  5. Hvad er succeskriterierne for den nye medarbejder?
  6. Er det en nyuddannet eller erfaren profil, I søger? (hvis det ikke fremgår af jobopslaget)
  7. Hvordan er kulturen og samarbejdet i afdelingen?
  8. Hvad er vigtigst for mig at vide, før jeg søger jobbet?
  9. Hvem er min nærmeste samarbejdspartner/kolleger?
  10. Hvor hurtigt forventer I, at jeg er 100 % kørt ind i afdelingen?
  11. Hvad er de største udfordringer i jobbet?
  12. Hvis der er forandringer/nye projekter på vej – hvordan vil det påvirke jobbet?
  13. Hvilke metoder arbejder I med? (hvis det ikke fremgår af jobopslaget og er relevant for dig at vide)

Husk, at dit mål er få viden – ikke at sælge dig selv. Får du gode svar, kan det være en god idé at være nysgerrig og følge op med et uddybende spørgsmål.

Hvad hvis jeg er nervøs for at ringe?

Jeg har oplevet mange ansøgere, der er nervøse, når de ringer. Det har faktisk aldrig givet anledning til andet end et ”godt gået” i mine tanker. Jeg har godt været klar over, hvad det kræver at ringe alligevel. Derfor har jeg altid taget mig tid og gjort mig umage for at give dem en god oplevelse. Det er helt normalt at være lidt nervøs.

Det hjælper ofte lidt på nervøsiteten at være godt forberedt. Du kan fx forberede 3-4 spørgsmål – og her må du gerne have dem skrevet ned på papir, så du har dine spørgsmål foran dig, når du ringer. De fleste arbejdsgivere vil være positive overfor en kort snak. Du får et helt almindeligt menneske i den anden ende af røret, der jo gerne vil ansætte den rigtige medarbejder. Det er dog god stil at holde det kort med respekt for arbejdsgivers tid. Du kan fx spørge, om arbejdsgiver har 5 min. til et par hurtige spørgsmål til stillingen lige nu, eller om der er et andet tidspunkt, der passer bedre.

Sig tak for snakken

Det er ret banalt, men det virker altså bare godt, hvis du husker at kvittere for en god snak og giver udtryk for, at jobbet lyder super spændende, og at du har tænkt dig at søge jobbet – selvfølgelig kun hvis du stadig er interesseret.

Til sidst et lille bonustip: Hvis chefen eller kontaktpersonen har tid, kan det være, at du bliver spurgt, om du ikke vil fortælle lidt mere om dig selv, og hvorfor du gerne vil have jobbet. Her kan det være en fordel, hvis du har en meget kort præsentation af dig selv klar (elevator-talen) – og tænk gerne i fokus på, hvad du kan tilbyde arbejdsgiver. Elevatortale er en helt anden snak – og måske et helt andet TorsdagsTip.

Jane Buntzen er EMCC-certificeret coach og GAIS trivselskonsulent. Siden 2019 har hun hjulpet virksomheder med at skabe bedre arbejdspladser og en hjernevenlig arbejdsdag med højt fokus og mentalt overskud. Jane hjælper virksomheder med at måle, forstå og forbedre trivsel på arbejdspladsen og holder foredrag og workshops om hjernevenlige arbejdsvaner.

Læs mere om Jane | Følg Jane på LinkedIn | Følg Jane på Facebook