Book en workshop og få 10.000 kr. i tilskud

Velliv Foreningen støtter igen i år arbejdspladser, der sætter fokus på mental sundhed. I kan søge 10.000 kr. i tilskud til et event i uge 41 (6.–12. oktober 2025). Ansøgningsfristen er den 1. juni.

Jeg bidrager til det gode initiativ med fire forskellige workshops, der sætter fokus på trivsel og hjernevenlige arbejdsdage. De varer ca. 3 timer og kan holdes hos jer eller online.

Pris i uge 41:
Normalt koster en halvdagsworkshop 14.900 kr. ekskl. moms og transport. I uge 41 får I den til 10.000 kr. + moms og kørsel. Tilskuddet fra Velliv Foreningen kan dække hele beløbet, så I betaler kun moms og evt. kørsel.

I kan reservere en workshop allerede nu og aflyse uden omkostninger, hvis I ikke får tilskuddet.

Vælg mellem 4 forskellige workshops

Workshop 1
Giv din hjerne bedre arbejdsbetingelser

Er det svært at koncentrere sig på arbejdet? Springer du rundt mellem opgaverne, og har du ofte en arbejdsdag uden at have nået det vigtigste? Så er denne workshop måske noget for jer. Vi stiller skarpt på, hvordan I sammen kan skabe arbejdsdage, der spiller med hjernen – ikke mod den.

Workshop 2
Prioritér som en general og få mere tid

Går jeres arbejdsdage med at slukke ildebrande? Og slutter I for ofte med følelsen af, at det vigtigste ikke blev gjort? Så er denne workshop relevant for jer. Vi arbejder med, hvordan I konkret kan prioritere både individuelt og som team, så alle ved, hvordan opgaverne skal prioriteres.

Workshop 3
Hvordan har I det egentlig?

Vil I tage hul på en ærlig og tryg samtale om trivsel – uden at det bliver tungt? Så er denne workshop måske det rigtige for jer. Vi skaber et rum, hvor I kan stoppe op, lytte til hinanden og få idéer til, hvordan I styrker arbejdsglæde, trivsel og fællesskab i en travl hverdag.

Workshop 4
Hjernevenlig arbejdsdag – nu med ADHD

Sammen med min kollega Tine Faurby Stilborg tilbyder jeg en workshop, hvor vi ser på, hvordan I kan skabe arbejdsdage med overskud for alle hjerner. Hvis I er nysgerrige på forskellen på typiske og neurodivergente hjerner, så er denne workshop måske noget for jer.

Hvad får I ud af en workshop?

En workshop på Danmarks Mentale Sundhedsdag giver jer:

Et konkret løft af mental sundhed og arbejdsglæde
Ny viden og lavpraktiske redskaber til en bedre arbejdsdag
Tid til refleksion og samtale om det, der ellers ryger nederst på listen
Et fælles sprog om trivsel, I kan bygge videre på efter workshoppen

Det konkrete udbytte kan I læse meget mere om under hver enkelt workshop.

Derfor vælger arbejdspladser mig som facilitator

  • Jeg har over 25 års erfaring fra bl.a. Forsvaret, Søfartsstyrelsen og Københavns Kommune, og jeg kender arbejdsdagen indefra.
  • Jeg gør trivsel og mental sundhed konkret med eksempler og greb, der virker i hverdagen.
  • Mine workshops er uformelle og lavpraktiske, og I får redskaber med hjem, som I faktisk får brugt.
  • Jeg er EMCC-certificeret coach, GAIS-specialist og cand.mag. i sprog – og mit arbejde bygger på hjerneforskning, systemisk coaching og positiv psykologi.

Praktisk info

Varighed: Ca. 3 timer med små hjernevenlige pauser.

Pris i uge 41: 10.000 kr. + moms og transport (normalpris 14.900 kr. ekskl. moms og transport)

Sted: Workshoppen holdes hos jer. Jeg kommer i Hovedstaden og på Sjælland. Workshops kan også holdes online.

Skal vi tage en snak om, hvad der passer til jer?

Eller brug kontaktformularen så tager vi en snak.